Medlemsvilkår

Ved tilmelding til Reprisens Venner accepterer du følgende medlemsvilkår

 

Medlemskab af Reprisens Venner er forbeholdt privatpersoner med adresse i Danmark.

Er du under 18 år skal du have tilladelse af dine forældre/værge for at kunne blive medlem.

Dit medlemskab af Reprisens Venner er personligt og gælder kun for dig. Optjente bonuspoint kan kun benyttes af dig. Du skal derfor sikre, at der ikke er andre, der har adgang til dit medlems-ID eller kender dine personlige log-in oplysninger.

Ved indmelding modtager du i din bekræftelse et medlems-ID. Dette medlems-ID skal bruges hver gang du køber billetter eller kioskvarer i Reprise Teatret eller på www.reprisen.dk 

 

Optjening af point

 

Du optjener 1 point per 1 kr. du bruger på billetter og kioskvarer i Reprise Teatret.

 

Som medlem af Reprisens Venner optjener du point på to måder:

Ved køb af biografbilletter, popcorn og sodavand i biografens billetsalg/kiosk.

Ved køb af biografbilletter via www.reprisen.dk.

Når du køber billetter i biografen, optjener du bonuspoint blot ved at fremvise dit digitale medlems-ID ved billetsalget eller ved at oplyse dit mobilnummer. Det er vigtigt, at billetsælgeren er informeret om at du er medlem før du køber dine billetter. Billetter kan ikke efterfølgende registreres på din Reprisens Venner-konto, når købet først er foretaget.

For at optjene bonuspoint ved køb på nettet, skal du logge dig ind som Reprisens Venner-medlem på hjemmesiden www.reprisen.dk.

Du optjener kun bonuspoint på biografforestillinger i Reprise Teatret.

Du optjener kun bonuspoint for den forestilling, der er betalt for og hentet billetter til.

Point tilskrives og fremgår af din medlemsside, dagen efter du har set filmen.

Der vil være produkter, som der ikke opnås points på, eksempelvis lukkede forestillinger og firmaforestillinger. Forhør dig hos Reprisens personale, såfremt du er i tvivl.

Du optjener ikke bonuspoint, hvis du ikke møder op til forestillingen eller forestillingen bliver aflyst på grund af forhold, som ligger uden for Reprise Teatrets kontrol.

Dine bonuspoint kan ikke indløses til kontanter. Bonuspointene er personlige og kan ikke på nogen måde overdrages til andre. Uanset om det er andre end medlemmet, der foretager den faktiske betaling for billetterne, er det altid det registrerede medlem, som optjener bonuspointene.

Du optjener ikke bonuspoint for ekstraordinære billettyper:

Brug af point

 

Som medlem af Reprisens Venner kan du bruge dine bonuspoint på to måder:

Ved køb af biografbilletter i biografens billetsalg.

Ved køb af biografbilletter på nettet via www.reprisen.dk.

Bonuspoint kan anvendes til køb af de produkter og menuer, som til enhver tid fremgår af pointmenuen når du er logget på Reprisens Venner. Din medlemsside på www.reprisen.dk, der hedder 'Min side' opdateres dagligt, så du altid kan se, præcis, hvor mange point du har optjent.

Bonuspoint kan ikke anvendes i kombination med kontanter, rabattilbud, kuponer eller andre specialtilbud.

Eventuelle ikke brugte point annulleres automatisk i disse tilfælde:

4 år fra den dag de er registreret.

Hvis dit medlemskab af Reprisens Venner ophører uanset årsagen hertil.

Du har pligt til, og er selv ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende lovgivning som måtte have betydning for dit medlemskab – herunder, men ikke begrænset til, den til enhver tid gældende skattelovgivning. Eventuelle skatter, afgifter og andre tillæg skal betales af dig som medlem.

Ophør af medlemskab af Reprisens Venner

 

Du kan til enhver tid melde dig ud af Reprisens Venner. Herved bortfalder dine eventuelt opsparede point og andre fordele med omgående virkning.

Reprise Teatret kan til enhver tid uden varsel opsige og annullere dit medlemskab uden begrundelse, hvilket medfører at alle bonuspoint på din konto med omgående virkning slettes og ikke kan anvendes. Opsigelse eller annullering vil altid ske, hvis Reprisens Venner nedlægges, hvis du misbruger dit medlemskab, eller hvis du grundet din adfærd i biografen ikke længere er ønsket som kunde.

Meddelelse om ophør af medlemskab eller nedlægning af Reprisens Venner vil ske til den e-mailadresse, du har oplyst til Reprisens Venner.

Ved ophør af medlemskab af Reprisens Venner slettes alle oplysninger, som Reprisens Venner har registreret i anledning af dit medlemskab, herunder personoplysninger.

Behandling af personoplysninger og kommunikation

 

Ved din indmeldelse registreres dit navn og adresse.

Du giver ved din indmeldelse Reprisens Venner tilladelse til at bruge, registrere og behandle personoplysninger med henblik på at administrere medlemskabet. Dette indebærer bl.a., at Reprise Teatret udregner dine bonuspoint.

Reprisens Venner registrerer alle oplysninger om medlemmets køb af billetter, optjening og brug af bonuspoint, samt medlemmets brug af medlemstilbud i øvrigt.

De registrerede oplysninger om medlemmet kan Reprisens Venner anvende til brug for markedsføring i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom.

Som medlem af Reprisens Venner modtager du nyhedsmails løbende.

Hvis du ændrer adresse, e-mailadresse og/eller telefonnummer, skal du altid orientere Reprisens Venner. Dette kan gøres på www.reprisen.dk. Dine oplysninger skal altid være korrekte og opdaterede så du kan kontaktes, hvis et arrangement bliver aflyst eller flyttet.

Personlige data opbevares på en så sikker og forsvarlig måde, at uvedkommende ikke vil kunne skabe sig adgang til disse. Dine personlige oplysninger er registreret i et lukket kredsløb, som kræver meget specifikke adgangsrettigheder, for at kunne få adgang til.

Overførsel af personlige data sker via krypterede forbindelser (SSL), hvis dette skønnes påkrævet. Dette indebærer, at navnlig betalings- og kreditkortoplysninger altid vil blive transmitteret via en sådan krypteret forbindelse (SSL).

Reprise Teatret er den juridiske person, som er ansvarlig for de registrerede personoplysninger i Reprisens Venner i henhold til 'Lov om behandling personoplysninger'. Medlemmet har ret til at få information om de oplysninger, som Reprisens Venner har registreret om medlemmet. Henvendelse herom skal ske skriftligt til Reprisens Venner i form af en underskrevet anmodning. Medlemmet kan altid bede Reprisens Venner om at slette oplysninger om medlemmet, ved ophør af medlemskab.

Øvrige forhold

 

Reprisens Venner eller Reprise Teatret kan ikke drages til ansvar for eventuelle direkte eller indirekte tab eller skade som et medlemskab eller brug af Reprisens Venner måtte medføre.

Disse medlemsvilkår kan løbende uden forudgående varsel ændres af Reprisens Venner, herunder men ikke begrænset til ændrede regler for optjening og brug af bonuspoint. Ændringer af reglerne kan have betydning for såvel fremtidige som allerede optjente bonuspoint.

De til enhver tid gældende medlemsvilkår vil altid fremgå af Reprisens Venner-sider på www.reprisen.dk

Kontakt informationer

 

Reprise Teatret

Øverødvej 12

2840 Holte

 

E-mail: reprisen@rudersdal.dk

 

Reprisens Venner tager forbehold for trykfejl og ændringer.

 

 

 

Senest opdateret: 19. december 2024